søndag den 26. maj 2013

mandag den 29. april 2013

Uniqlo og London


Jeg har givet min lillesøster en tur til London i konfirmationsgave. Vi rejser på torsdag, og jeg skal i Uniqlo og kigge på de her 4 ting.

tirsdag den 23. april 2013

Valentino Couture Fall2012






For mig er der altid noget vemodigt i at en designer forlader sit navn og efterlader det i andres hænder.
Det er efterhånden nogle år siden at Valentino Garavani trak sig tilbage, men det er ligeledes en del år siden jeg har været fortabt i noget navnet stod bag. Forleden stødte jeg på couture kollektionen fra 2012 og jeg er helt færdig. Den er designet af efterfølgerne Chiuri og Piccioli, og simpelthen så smuk, fyldt med æstetiske print, smukke silhuetter og den perfekte palette af farver til en fall-kollektion. Skulle jeg, som før nævnt, være 60'er hausfrau i silke og perler, så gør jeg det i Valentino Couture.

Jackie.





Jeg samler for mange billeder før jeg får lavet indlæg. Det betyder at jeg har flere i kog, og efter at have gået dem igennem er det gået op for mig, at jeg er trådt blindt ind i en mindre "Kennedy-obsession". Jeg er også lige så langsomt ved at arbejde mig ned igennem Netflix' udvalg af film omhandlende emnet.

Jacqueline Kennedy Onassis er interessant både som menneske og som stilikon. 1960'erne var en gennemført tid, og jeg ville nogle gange ønske at man stadig kunne være hausfrau iført silke og perler. Det må man jo ikke rigtig sige - i dag skal vi alle have ambitioner og vores plads er bestemt ikke hos manden men midt i selvrealiseringens øje. Det skal man heller ikke tage for givet.
Det overraskede mig at Jaqueline Kennedy, på båndede interviews efter hendes første mands død, giver udtryk for at have et meget gammeldags kvindesyn og så en vigtighed i, af og til, at tie stille og se pæn ud. I hendes efterfølgende år sker der som bekendt en masse ting og en udvikling som sikkert har skubbet ved hendes idealer. Men hun vidste altid hvordan man så upåklagelig ud.

tirsdag den 19. marts 2013

Køkkenhygge


Mit søde køkken. Jeg genopliver tulipaner, skriver musthave-liste og ser Netflix.